Mange, der bliver ramt af stress, lider af stress langt tidligere uden at være klar over det. På samme måde kan gentagende traumeoplevelser eller flere forskellige traumatiske oplevelser ophobes over tid og være uopdagede.
En del stressramte oplever kroniske fysiske symptomer, som i perioder intensiveres. Efter længere tids stress oplever en del mennesker at bryde sammen fysisk eller psykisk, hvilket er en chokerende oplevelse.
Stress er en farlig tilstand og kan lede til depression, forringelse af kognitive evner og livsstilssygdomme. Det er vigtigt at søge behandling, når man mærker tegn på stress. Stress er nemmere at behandle og komme igennem, jo tidligere den opdages og behandles.
Hvis man for nylig eller tidligere i livet har været udsat for chok og traumer, kombineret med nyopstået akut stress, kan der opstå en risiko for at få symptomer på udbrændthed eller PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion). Hvis det er tilfældet, vil man oftest have været i behandling eller være i gang med behandling, inden man kommer til behandling på klinikken.
På klinikken tager jeg imod mennesker med et bredt spektrum af fysiske – , psykiske – og adfærdsmæssige symptomer. Symptomer kan opstå i forbindelse med kriser, chok og traumer, stress, angst og nedtrykthed mv.
Jeg arbejder ud fra en holistisk tankegang om at kroppen, psyken og vores adfærd hænger uløseligt sammen.
Fysiske symptomer:
- hjertebanken, brystsmerter
- spændinger i kroppen
- smerter i kroppen
- hovedpine
- migræne
- for kraftige varme eller kuldefornemmelser
- indre uro
- svimmelhed
- herunder virus på balancenerven og øresten
- mavesmerter, følelse af knude i maven
- hyppig vandladning
- diarré
- kvalme
- appetitløshed
- øget appetit
- hyppige infektioner
Psykiske symptomer:
- dårlig hukommelses
- koncentrationsbesvær
- tankemylder
- svært ved at tage beslutninger
- svært ved at tænke klart
- svækket selvværd eller selvtillid
- rastløshed
- irritabilitet
- angst/angstanfald
- depression
- ulyst
Adfærdsproblemer:
- søvnproblemer
- nervøsitet
- man “kører i for højt gear”
- træthed, udmattelse
- manglende initiativ
- øget forbrug af medicin eller stimulanser
- lav selvfølelse
- følelseskulde
- følelsesudsving
- indesluttethed
- social tilbagetrækning
- øget sygefravær