Weekendkurset: Hjertets vej til stilhed og compassion.

Kurset er for både begyndere og øvede.
Indenfor mindfulness og meditation praktiseres kontakt og nærvær med hjertets følelser, medfølelse med andre og os selv og taknemmelighed overfor livet. Mindfulness er, i denne sammenhæng, at hvile i kontakt med hjertes rum, her og nu, uden vurderinger.
Hjertefølelser er følelser af venlighed, kærlighed og compassion, som defineres som medfølelse, tilgivelse og accept overfor alle levende væsener. Som en del af compassion er selfcompassion medfølelse, tilgivelse og accept i forhold til os selv. På kurset vil vi undersøge, hvad meditativt arbejde med hjertet kan betyde for os hver især, her og nu.
Træning af hjertets mindfulness og meditation, kan få positiv betydning for dit mentale helbred, din fornemmelse af at være i balance i hverdagen, din personlige og menneskelige udvikling og dit samspil med andre mennesker.  
På kurset vil vi starte med at arbejde med kroppen, åndedrættet og grounding for at skabe en solid klangbund for kontakt med mental ro, stilhed og hjertefølelsernes nærvær.
Gennem mindfulnessøvelser og meditationer som omhandler fordybelse af ro og stilhed, vågenhed og bevidsthed, vil vi forsøge at vække hjertets essens. 

Dato: lørdag den 8. og søndag den 9. februar 2025.
Tidsrum: kl. 10.00 til 15.00 begge dage.
Sted: Oasen, Thorsgade 13, 5000 Odense C, rum e.
Pris: 980 kr.
Tilmelding: Senest 10.1. 25 til mail@lisbeth-clausen.dk eller mobil 30242413. Der indbetales 10.1. 25. Afbud til kurset med refundering af indbetaling indtil 10.1. 2025
Underviser: Lisbeth Holm Clausen, Center for krop og psyke.

Fordybelse i  mindfulness og meditation, onsdage kl. 18.30  i Oasen

Aftenkursus med tilmelding til hver enkelt aften i Oasen, Thorsgade 13, 5000 Odense C, for dig, der har snuset til mindfulness eller meditation tidligere.  
Onsdag aften 25.9., 2.10., 9.10., 23.10., 30.10., 6.11., 13.11 og 20.11. 2024.
Sted: Rum E, Oasen, Thorsgade 13, 5000 Odense C.
Tid:
kl. 18.30 – 19.45
Tilmelding til de onsdage, du vil deltage i senest 15. september,  mail@lisbeth-clausen.dk eller SMS 30 24 24 13.
Pris: 125 kr. per gang.
Underviser: Psykomotorisk terapeut og meditationslærer Lisbeth Holm Clausen.

Kurset fortsætter og opstarter igen i januar 2025, hvor der optages nye kursister. Info følger. Du kan allerede nu tilmelde sig information per mail.
Aftenkurset henvender sig til personer, som før har prøvet mindfulness eller meditation i korte eller længere forløb. Personer, som har lyst til at lære nyt og praktisere sammen i en ligesindet gruppe.

Lisbeth underviser ud fra teori, øvelser og hjertepraksis tilegnet dels gennem mangeårigt arbejde med psykomotorisk kropsterapi og dels fra kurser, forløb, supervision og mange års træning via Vækstcenterets lærere og leder. Vækstcenteret er baseret på Jes Bertelsens undervisning. Vi træner seriøst med kropsbevidsthed, åndedrætsopmærksomhed, afbalancering af følelser og det mentale felt og kontakt med hjertefølelserne. Der praktiseres i en let, åben og frigørende atmosfære uden præstationspres.

Vi vil arbejde med:
Åbning gennem musik.
Kropsscanning og afspænding af kroppen.
Åndedrætsøvelser
Øvelser som centrerer, fokuserer og afbalancerer emotioner, følelser og mentalt indhold (tanker).
Hjertemeditation og compassion.
Kortere træningssekvenser i meditation.
Basisøvelser beskrevet på Vækstcenterets hjemmeside.
Balanceøvelser beskrevet af Jens – Erik Risom.
7 trins meditation efter Jens – Erik Risom.

Mindfulness og meditation er gamle, velafprøvede metoder, hvor igennem man kan opnå ro, fokus og vitalitet. I dag bruges mindfulness til behandling og forebyggelse af stress, indre uro, tankemylder, mangel på energi, søvnløshed mm.. Mange, der oplever stress i kortere eller længere tid, føler mindfulness hjælper til at få mere ro på kroppen og tankerne. Ved mindfulness forstår jeg stræben mod nærvær i tanke og handling, det at kunne samle tankerne om en ting ad gangen, at kunne slappe af i sig selv og at vælge en positiv vej i hverdagen.

På kurserne undervises i en række basismetoder: åndedrætsteknikker, kropsbevidsthedstræning, fokuseringsøvelser, stilhedsmeditationer mv. Man arbejder også med kontemplation over en række menneskelige og kulturelle livsværdier og holdninger. Denne livspraksis er med til at træne sindet i ro, eftertænksomhed og en positiv livsholdning. Begrebet hjertekontakt (compassion og selfcompassion) er en betydningsfuld del af træningen.
På kurser for øvede praktiserende arbejdes med
videreførelse og fordybelse af ovenstående teknikker og øvelser, og der arbejdes med bevidsthedens forskellige fremtoninger i mennesket i hverdagen og under praksis.

Jeg opretter mindfulnesskurser til grupper op til 30 personer. Undervisningen vil blive tilpasset behov, interesser og eventuel mindfulness eller meditations erfaring og træningsgrad.

Læs om individuelle mindfulness sessioner på klinikken her.